-
Lidt lavere inflation i USA. Rentenedsættelser på mere sikker grund
ソース: BDK Finans / 14 8 2024 07:38:03 America/Chicago
Efter to uger med markedsuro er alle nøgletal fra USA ekstraordinært vigtige for de finansielle markeder. Men blandt de allervigtigste er inflationen, fordi det netop er den stædigt høje inflation, der har blokeret for rentenedsættelser gennem hele året. I juli kom et lille lyspunkt herfra. Inflationen faldt til 2,9 procent mod en forventning om, at den ville forblive på 3,0 procent. Også kerneinflationen, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, faldt en anelse mere end forventet til 3,2 procent. Det er naturligvis langt over målet om en inflation på 2,0 procent. Men det er retningen, som den amerikanske centralbank er optaget af i sin rentepolitik. Desuden er der lidt bedre inflationsnyheder fra arbejdsmarkedet. Lønstigningerne aftog i juli til 3,6 procent og er dermed nede på et niveau, der er foreneligt med en inflation på to procent, fordi der er en pæn vækst i produktiviteten i USA. Samtidig peger meldinger fra erhvervslivet på, at inflationen kan komme hurtigere ned fra det nuværende niveau. Det er priserne på tjenesteydelser, der holder inflationen oppe. I juli var den årlige prisstigning på tjenesteydelser – uden energiydelser – på 4,9 procent. Meget af dette skyldes fortsat det store bidrag fra boligmarkedet. 1,8 procentpoint af den samlede inflation på 2,9 procent kommer fra boligkomponenten. Den følger med forsinkelse bevægelsen i de amerikanske boligpriser. Men inden for turisme og fornøjelse – blandt andet luftfartsselskaber, hoteller og restaurantkæder – meldes det nu om, at forbrugerne er blevet langt mere prisbevidste. Det skal ses i sammenhæng med, at mange husholdningerne generelt føler sig pressede, men også at priserne på alt det, der blev ramt af coronarestriktioner, er steget ret markant. Derfor bliver virksomhederne nødt til at sætte priserne ned eller som minimum at stoppe med at sætte priserne yderligere op. Det vil ramme indtjeningen og kan give et jobtab. Men det vil bidrage til et hurtigere fald i inflationen. Der er ikke noget nyt i, at amerikanske husholdninger opfører sig på den måde. Årene før coronatiden var netop kendetegnet ved tilbudsjagt og dermed pres på virksomhederne for at levere den laveste pris. I juli faldt priserne på varer – undtaget energi og fødevarer – med 1,7 procent sammenlignet med året før. Varepriserne har de seneste måneder oplevet de største årlige fald siden Kina blev del af den globale økonomi og sendte priserne på forbrugsvarer i hullet. Det er samtidig de næststørste prisfald i mere end 60 år. I forhold til varer gælder samme dynamik som for tjenesteydelser. Mere tilbageholdenhed betyder mere tilbudsjagt i den kommende tid. De fleste forbrugsvarer i USA produceres i Kina, og kinesiske fabrikker har alt for meget ledig produktionskapacitet og sælger derfor forbrugsvarer med rabat. Faldende priser på alt fra møbler til hårde hvidevarer vil også i den kommende tid trække ned i den samlede inflation i USA. Mærsk kunne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i sidste uge berette, at der ikke var fald i fragtmængderne til den amerikanske julehandel. Men det kan være, at varerne skal sælges med ekstra rabat. Renten skal en del ned Den amerikanske centralbank tog i slutningen af juli et afgørende skridt i retning af en rentenedsættelse på mødet i september. Med den seneste markedsuro er forventningen til rentenedsættelser det kommende år skruet gevaldigt i vejret – også selvom der er kommet lidt mere ro på markederne. Efter onsdagens inflationstal er der nu indpriset en forventning om fire rentenedsættelser i år og yderligere fire frem til næste sommer. Altså en amerikansk officiel rente på 3,5 procent, når danskerne vender tilbage fra sommerferien næste år. Den amerikanske dollar er faldet i værdi over for euroen og den danske krone de seneste to uger. Der har været skrevet meget om risikoen for en recession i amerikansk økonomi. Stor modstandskraft i husholdningerne – også fra en vækst i reallønnen – understøtter forbruget, men den nye dynamik fra prisbevidstheden kan åbne for flere rentenedsættelser, end der var forventet for bare nogle uger siden. Det ændrer dog ikke på, at amerikansk økonomi lever tilværelsen tæt på kapacitetsgrænsen. Centralbanken har endnu ikke set noget i de faktiske tal, der retfærdiggør at flytte foden fra bremsen til speederen. Derfor er der heller ikke meget, der tyder på, at de tiårige statsrenter skal forblive under fire procent i længere tid. Også selvom den officielle rente sættes ned. Er bekymringen for inflation på retur? Inflationen kommer også til at spille en afgørende rolle i valgkampen frem til november, da den længe har været de amerikanske husholdningers største bekymring. Ligegyldigt om præsidenten hedder Trump eller Harris, er der dog ikke meget, man kan gøre for at tvinge inflationen hurtigere ned. Kamala Harris har skabt fornyet dynamik i det politiske spil og er stille og roligt i færd med at skabe sin egen profil. Blandt andet har hun nu tilsluttet sig Donald Trumps forslag om, at der ikke skal betales skat af drikkepenge. Dét forslag handler om at vinde delstaten Nevada med de tusindvis af ansatte i Las Vegas og Reno. På fredag holder Harris et vælgermøde i North Carolina med fokus på »hendes plan for at reducere omkostningerne for middelklassefamilier og sætte ind over for erhvervslivet uretfærdige forhøjelser af priserne.« Spørgsmålet er, om inflationen vil fortsætte med at klæbe til hende, som den gjorde på Joe Biden, eller om hun formår at skabe luft til de seneste fire år, selvom hun er en del af regeringsapparatet. Trump har valgt at bruge de første uger med Harris som kandidat på alt muligt andet end de nære økonomiske spørgsmål, der optager vælgerne. Det gør det nemmere for Harris at distancere sig fra fortiden. Den seneste meningsmåling giver Kamala Harris en lille fordel over Trump i, hvem vælgerne mener er bedst til at håndtere økonomien. Trump lå for et par måneder langt foran Biden på det spørgsmål. Ifølge Federal Reserve Bank of New Yorks opgørelse faldt husholdningernes forventninger til inflationen på tre års sigt i juli til det laveste niveau, siden undersøgelsen begyndte i 2014. Det er alt sammen noget, der gør Trumps vej til Det Hvide Hus meget længere. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/lidt-lavere-inflation-i-usa-rentenedsaettelser-paa-mere-sikker-grund